INTERIM CONTROLLER/CFO

En opsigelse, sygemelding eller perioder med spidsbelastning kan være tidspunkter, hvor I som virksomhed får brug for interim assistance. Hos Bonde Business Consulting kan vi skabe ro i organisationen og sikre, at intet bliver tabt på gulvet. Bonde Business Consulting kan hyres til at fylde ud, hvor du måtte have et ’hul’ i dit team.

Vi har erfaring med en lang række økonomisystemer og brancher og kan træde til med kort varsel. Du får en fleksibel aftale og betaler kun for de faktiske timer, vi er hos dig.

INTERIM CONTROLLER

I får en profil med praktisk erfaring med at få afstemt, perspektiveret og analyseret regnskabstallene. Controlleren kan bidrage med at skabe overblik og levere rapporter til ledelsen, således at ledelsen har et bedre overblik over virksomhedens øjeblikkelige økonomiske situation og kan tage de vigtige beslutninger baseret på det rette grundlag.

En interim controller kan tilføre virksomheden ressourcer og kompetencer og kan støtte og aflaste økonomifunktionen ved f.eks. at:

  • Udarbejde analyser og rapporter
  • Foretage oprydning og afstemninger
  • Arbejde med interne kontroller og effektivisering
  • Projektstyring
  • Understøtte den eksterne rapportering

INTERIM CFO

Er jeres CFO fratrådt, eller skal I af andre årsager have løst opgaven i en kortere eller længere periode, kan det være en løsning at hyre en interim CFO. Med en interim CFO får I en profil med såvel ledererfaring som praktisk erfaring. Hos Bonde Business Consulting kan vi tilbyde en interim CFO, der fra dag ét er klar til at skabe overblik, ro, struktur og resultater. I får en konsulent med erfaring i de gængse ERP-, løn- eller HR-systemer.

En Interim CFO kan tilføre virksomheden ressourcer og kompetencer og kan derved støtte og aflaste økonomifunktionen ved f.eks. at:

  • Udfylde en midlertidig operativ og strategisk rolle
  • Løse akutte arbejdsopgaver
  • Tilføre specialkompetencer i en midlertidig periode
  • Drive eller deltage i specifikke projekter